• At indsatser til sundhedsfremme positivt forsøger at styrke ressourcerne til at handle sundere, dvs. ikke kun har den negative indfaldsvinkel at få folk til at holde op med noget, de gør forkert.
• At indsatser til sundhedsfremme har et kollektivt perspektiv frem for kun et individuelt. Det vil f.eks. sige, at vi skal have øje for de forhold i samfundet, som fører til fedme eller sygdom – og her er arbejdslivet et vigtigt indsatsområde. Det vil også sige, at social ulighed i sundhed er et vigtigt perspektiv.

CASA evaluerer indsatser til fremme af sundhed på arbejdspladsen. Vi har evalueret danske indsatser på virksomhedsniveau, brancheniveau, og regionalt niveau. Desuden har vi bidraget til formidling af viden om sundhedsfremme indsatser i nordisk og EU regi.

 

CASA udfører undersøgelser, hvor sundhed er en del af undersøgelsens område, men i sammenhæng med f.eks. levevilkår eller arbejdsmiljø (se f.eks. CAMP-projektet).

Andre eksempler er sundhed set i sammenhæng med miljøproblemer - f.eks. at sundhedsfremme og fremme af miljørigtige produkter og indkøb er to sider af samme sag.

 

I CASAs evalueringer af sundhedsfremme i arbejdspladsregi har vi specielt øje for følgende perspektiv: At indsatsen tager sigte på at fremme sundhed på arbejdspladsen, ikke kun den enkeltes livsstil. Derfor ser vi på, om både arbejdsmiljø, individuel livsstil og arbejdspladsens sociale ansvar er en del af indsatsen, og om indsatsen er et fælles anliggende. Etisk er det vigtigt som evaluator af sundhedsfremme på arbejdspladser at have øje for balancen mellem, hvad der er anliggender for arbejdspladsen og dennes fællesskab, og hvad der tilhører privatlivets område og den enkelte medarbejders frie valg.