|
CASA's støttefond
CASA er en non-profit virksomhed. Såfremt vi har overskud på vore konsulent- og analyseaktiviteter, hensættes midlerne til konsolidering og til CASA's støttefond. Der er i 2006 afsat kr. 100.000 til støttefonden.
Støttefonden har til formål at skabe større viden i befolkningen om sociale, økonomiske og politiske samfundsspørgsmål inden for de faglige områder, som CASA beskæftiger sig med. Sigtet er overordnet at fremme den kritiske offentlige samfundsdebat.
Fonden støtter projekter, som gennemføres i et samarbejde mellem CASA og eksterne parter, typisk udredninger og analyser, som det er vanskeligt at finansiere ad anden vej.
Personer og organisationer, som har forslag til samarbejdsprojekter, hvor der ønskes en (med)finansiering via støttefonden, skal fremsende en kort beskrivelse af projektet, herunder hvorledes CASA indgår i projektet samt et budgetoverslag og tidsplan. Endvidere bedes angivet andre (mulige) finansieringskilder. |
|